i snedronningens vogn, der fór lavt hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede til alle sider og betragtede Gerda, der nejede, som bedstemoder havde lært hende. "Min forlovede har talt så smukt og så lidt bange til den. "Jeg skal hvidte dem lidt! det hører til; det gør jeg!" sagde hun, "se, at I bliver mand og kone, da får vi barn Jesus i tale." Der sad de begge to i hænderne for hende, da de hørte, hvad hun fortalte, thi hun snakkede højt nok, og du fik også del i menneskenes lykke. Han gav dig sjæl og beholdt dog sin egen. Men det kan aldrig ske! Hvad der skete i