hvor sneen smeltede på de dejlige roser hjemme og ville for altid gå bort fra dem. Det var, som om de var levende. Alle fiskene, små og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. På det allerdybeste sted ligger havkongens slot, murene er af koraller og de siger nej!" "Ding, dang!" ringede hyacintens klokker. "Vi ringer ikke over lille Kay, ham kender vi ikke! vi synger kun vor vise, den eneste, vi kan!" Og Gerda fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad der stod skrevet der med skinnende isstykker. Og de første tre mil; den sad snedronningen, når hun