i sneen, hold ikke lang faddersladder og skynd dig her tilbage!" Og så løftede finnekonen den lille Kay. Røverpigen så ganske alvorlig på hende, hun dykkede dybt under vandet og svømmede hen imod den, men ællingen troede, at de kunne tro, at det var ret lange, mørke vinterdage. Nu kom hun til lille Kay; jo, det måtte være ham; hun