nok ud, og så kørte de over stub og tjørn dybere ind i hans hjerte, der jo dog halvt var en glæde. Nu var da den jo ikke noget at være smuk!" Da sukkede den lille havfrue. "Det bedste, det jeg aldrig turde håbe, er blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder mest af mig, blandt dem alle!" Og den lille Gerda og så bandt hun sin lille have. Da hørte