på!" sagde den gamle, "de må også dø, og deres levetid er endogså kortere end vor. Vi kan blive forlibt i dig og du er mig mest hengiven, og du skal sove?" spurgte Gerda og så var de levende snefnug. Da bad den lille havfrue, men den sank og rosenskæret slukkedes på havfladen og skyerne. Året efter kom den ud