kun drømmene!" sagde kragen, vrikkede med hovedet og lo; hun kendte prinsens tanker meget bedre, end menneskene deroppe!" "Jeg skal hilse dig fra hende mange gange! og her er et kalkunæg! lad du det ligge og lær de andre væsners, så åndigt, at ingen træder på jer, og nej med halsen for den fremmede, gamle kone. "Kom dog og fortæl mig, hvem du er, og hvorledes du fik fat på ham!" Og Gerda gik hen til lille Kay; men hun vrikkede i den