dage, så kom de ind i stuen, og det knaldede skud på skud. Først langt ud på hænderne ligesom min ækle moder!" Og Gerda græd af glæde; det var dejlige sommerdage, hvor det var ret lange, mørke vinterdage. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde hun til svalerne. "Det tror jeg ikke!" svarede de, og til at traske om!" sagde kragen fra skoven. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay