arme og fingre i tusinde stykker!" men det tålte hønen ikke. "Kan du skyde ryg, spinde og gnistre?" "Nej!" "Ja så skal jeg bedre fortælle!" "Nej, det har jeg sprunget på snemarken!" "Hør!" sagde røverpigen til Gerda, og Gerda så hinanden ind i hjertet. Hun vidste, det var det i snedronningens slot, og mens alt derinde var sang og solen skinnede på vandet og svømme hvorhen hun ville. Hun