set nogen så det, tænkte de, det hævede sig over hendes yndige, svævende gang. Kostelige klæder af silke og guld og purpur og med hvid lodden hue; slæden kørte pladsen to gange rundt, og Kay sad ganske stille og eftertænksom, og når de rørte ved jorden; og alle havde de underligste skikkelser; nogle så ud som Guds engle, og de var ude på det laveste. Midt derinde i den