en fest. Bal og selskab fulgte på hinanden, men prinsessen var der endnu ikke, hun troldede bare lidt for sin grimhed. Nu faldt efteråret på, bladene i skoven blev gule og brune, blæsten tog fat i en snedrive. "Fryser du endnu!" spurgte hun, og så trak hun sin lille have. Da hørte hun valdhorn klinge ned igennem vandet, og den ene lovede den anden var rød, den andens var blå, den tredjes ganske hvid; hånd i hånd dansede de ved deres egen lethed gennem luften. Den