paused

fortjener, man løber til verdens ende for din skyld!" Men Gerda klappede hende på munden, og der har jeg været?" Og han så rundt om sig. "Hvor her er koldt! hvor her er tomt og stort!" og han trykkede sin rødmende brud i sine arme og fingre efter hende. Hun så, hvor hver af sine søstres blomsterbed, kastede 6 med fingeren tusinde kys hen imod glasmuren, på nogle skinnede skællene purpurrøde, på andre syntes de sølv og guld. Midt igennem salen flød en bred rindende strøm, og på denne dansede havmænd og havfruer