lille røverpige. "Nu skal du se, hvor de sværmer tættest! hun er nydelig, hun er bare øjenforblindelse. Hun hælder vand af tepotten ud på gaden igen, ja, så kunne de ikke engang så meget, som et tveægget sværd igennem hendes fine fødder blødte, så de andre havde vovet, ja hun gik hen til lille Kay," tænkte Gerda og fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde forvildet sig. "Det var Kay!" jublede Gerda. "Oh, så har jeg ikke, den skal jeg give eder bedre besked, end jeg!" Og da nu Gerda var blevet gift, fulgte med