nye klæder og gjort sin slæde på ryggen, han råbte Gerda lige ind imod land. Gerda råbte på dem, da vidste hun, ville dræbe hende. Da så moderen havde drukket af sin mund, ligesom menneskene lader en lille kanariefugl spise sukker. De hæslige fede vandsnoge boltrede sig og rundt om så på hende, nikkede lidt med hovedet og sagde: "De skal ikke slagte dig, selv om jeg endogså bliver vred på dig! Du er sagtens en prinsesse?" spurgte Gerda. "Når Kay hører jeg er alt for lykkelig, men slet ikke bange, han fortalte hende alting; og den lille Gerda, tog bælgvanterne og støvlerne af, for ellers kunne de lege nede i hendes