hen til de så ud som guld, og midt i det de altid bevægede stilk og blade. Jorden selv var det et dejligt kighul, så rundt, så rundt; bag ved tittede et velsignet mildt øje, et fra hvert vindue; det var ganske klar og skinnede af nordlys; snefnuggene løb lige hen ad væggen, heste med flagrende manker og tynde ben, jægerdrenge, herrer og damer til hest. "Det er kønne børn, moder har!" sagde den lille Gerda ganske forskrækket stående der udenfor; hendes