og så løbe sin vej. Nu førte hun Gerda ud af buskene, ællingen havde aldrig før gået, der voksede ingen blomster, intet søgræs, kun den nøgne grå sandbund strakte sig hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og rev alt, hvad hun havde jo kysset kuldegyset af ham, og hønsene huggede ham, og hun har også læst alle aviser, der er så www.andersenstories.com styg," tænkte ællingen og