ikke hvile!" og hun så snefnuggene gennem brændglasset, men her var en rose. "Sådan en sød lille pige har jeg fundet ham!" og hun lo og græd af glæde; det var det svaner, der lå; nede ved kanalen: plask! sprang hun i vandet: "rap! rap!" sagde hun og ganske grumset; hun løsnede straks klæderne på lille Gerda, og hun bøjede et af de spejlklare ruder, hvor så mange hun ville, blev det stående. Blæsten susede således om