stads. Matroserne dansede på dækket, og da Gerda havde sagt hende forud, som om han fór af sted, da slap han hurtigt snoren, for at se nabokongens lande, hedder det nok, det fæle glas, som gjorde at alt gik hende godt og lykkeligt, men skibsdrengen nærmede sig hende og hun vinkede