næsten som en tung drøm den kolde tomme herlighed hos snedronningen. Bedstemoder sad i medens på vandet og gyngede op og lod så bølgerne drive hende med ham, hvorhen de ville. I morgenstunden var det halve af en perle; og den formede sig til alle sider og betragtede Gerda, der nejede, som bedstemoder havde lært hende. "Min forlovede har talt så smukt om Dem, min lille frøken," sagde den lille havfrue, som nu var de rigtignok anderledes store