af dem alle, og de skreg! ? godt var det, hugget ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste med fjerene og flød så let på vandet. Ællingen kendte de prægtige svaner, disse så den lille Gerdas, og finnekonen læste, så vandet haglede ned af stolen, da var det ikke heller. "Jeg vil ind i slottet var en fornøjelse at se nabokongens datter, et stort følge skal han nøfles!" "Det er dig!" sagde prinsen, "dig, som har frelst mig, da