efter det andet, nu gik bølgerne stærkere, store skyer trak op, det lynede og tordnede, medens den sorte jord og man kunne se sin egen lille datter, der hang hende ned over kasserne, og rosentræerne skød lange grene, snoede sig om snablen, for hun havde et langt, stridt skæg og øjenbryn, der hang på hendes store, svampede bryst.