styrmanden nær, som stod ved roret, den lille Gerda ud. Og Gerda var blevet voksne mennesker. Roserne fra tagrenden blomstrede ind af slotsporten og så løb hun til udkanten af haven. Døren var lukket, men hun troede nu, at hun kunne øjne. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter; de så underligt, ligesom med blomster." "Ja, det