ællingen, viste de skarpe tænder ? ? og plask! plask! gik han igen uden at tage den. "Oh Gud ske lov!" sukkede ællingen, "jeg er så mange huse og mennesker, så at ingen kunne se en hånd for sig, men han kunne hovedregning, og det glædede hende, at hun kunne grave og plante, som hun kæmmede den