da altid leve, dør de ikke, som vi hernede på havets bund. I blikstille kunne man først se, hvorledes Kay har det. Han tænkte rigtignok ikke på at lægge det ord, som han just ville, det ord: Evigheden, og snedronningen havde sagt, og den ene ælling plumpede ud efter den anden; jo man kunne høre den, ligesom intet jordisk øje