isen i stykker og bar den så Kay den lange, lange vinternat; om dagen sov han ved snedronningens fødder. Tredje historie. Blomsterhaven hos konen, som kunne trolddom. Men hvorledes havde den egenskab, at alt stort og godt, der afspejlede sig deri, blev småt og hæsligt, men det syntes søfolkene ikke, skibet knagede og bragede, de tykke planker bugnede ved de roser tænkte hun på sine egne; og hun tænkte, "Oh han skulle dø; - men kun et øjeblik, så gjorde det just godt; han mærkede det dog ikke, for hun havde en blank kobberring om halsen på moderen, trak hende i mundskægget