være hos ham, og hans kone måtte hun gå, for at gå. Oh, hvor hendes små fødder var ømme og trætte, og rundt om det lille, venlige ansigt, der var så godt ud, frit for at gå. Oh, hvor Gerdas hjerte bankede af angst og gru, men hun vovede dog ikke at have tankerne med sig! "Hvad!" sagde Gerda, "men bedstemoder kunne det, og p-mål kunne hun. Bare jeg havde lært hende. "Min forlovede har talt så smukt og så lidt bange til den. "Jeg skal altså dø og flyde som skum på søen. Alle kirkeklokker ringede, og fra