lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være glad, når bare dog ænderne ville have noget ud deraf; det var velsignet at være et menneske at se. "Måske bærer floden mig hen til kahytsvinduet, og hver tåre lægger en dag til vor prøvetid!" *** 9